Vi har aldrig kun hvalpe til salg. Derfor kan der godt gå flere år i mellem, at vi har hvalpe.
 
Vi har hvalpe, når vi har en tæve, som vi mener, der kan bidrage med noget positivt til racen og som vi selv ønsker en hvalp fra.
 
Alle vores egne hunde bliver HA – AD – OCD fotograferet.
De bliver endvidere testet hos https://www.antagene.com/en/chien/bernese-mountain-dog for SH - DM.
 
Så vi ser meget gerne ” forlanger”, at hvalpe fra os bliver fotograferet og testet for det samme af hensyn til vores videre avlsarbejde for, at vi derved kan avle så sunde og raske hunde som muligt.
 
Når I tager kontakt til os, så vær rar at oplyse hvor mange I er i familien, alder på eventuelle børn, boligform samt hvad I forventer af en hvalp fra os og hvad kan I tilbyde den.
Vær rar at oplyse fulde navn, adresse og telefonnummer.
 
Vi forsøger at opdrætte og præge vores hvalpe på en sådan måde, at de ved afleveringen er sunde og raske og har fået udviklet og lagt grunden til en god og stabil psyke, der kan bygges videre på i hvalpens nye hjem.
 
De bliver gået igennem af https://m.duetove.dk/ så vi er sikker på alt er perfekt, før de flytter hjemmefra.
 
Jeg kan garantere, at når en hvalp forlader os, er den præget og socialiseret på alle de ting, som den skal opleve i den første tid hos os.
 
Vi ønsker at finde den helt rigtige hvalp til hver enkelt hvalpekøber og vi medvirker derfor i udvælgelsen af hvalpen ud fra vores kendskab til kuldet og vores mangeårige erfaring med hunde.
 
Vi bruger meget tid på at tale med hvalpekøberne om deres ønsker og om hvilke forhold, der skal danne rammen om hvalpens fremtidige liv og hjem.
 
Vores hvalpe er stambogført i Dansk Kennel Klub og vi overholder til enhver tid Dansk Berner Sennen Klubs etiske anbefalinger for avl.
 
De er chipmærkede, har fået ormekur og vaccinerede mod parvodiarré, hundesyge samt leverbetændelse.
 
De er dyrlægekontrolleret og der udfærdiges en sundhedsattest på hver enkelt hvalp.
 
Vi anvender altid Dansk Kennel Klubs købsaftale.
 
Med hver hvalp, der forlader Kennel Prima-Sennen’s, følger en hvalpemappe med billeder på en USB-nøgle fra de første 8 uger af hvalpens liv, en folder om Berner Sennen, vejledende socialiserings skema samt nogle gode råd til den første tid med hvalpen.
 
Herudover får hver hvalp en startpakke med det foder, som vi har anvendt.
 
Hvalpene er dækket af vores sygeforsikring til den er 12 uger.
 
Skulle der opstå spørgsmål, er vi aldrig længere væk end et telefonopkald. Dette gælder også i årene fremover. “ Jeg følger med i resten af hvalpen liv “
 
For at vi kan præge vore hvalpe bedst muligt, er det meget vigtigt, at de får fred og ro til at udvikle sig.
 
Det vil derfor ikke være muligt at se hvalpene de første 3 uger af deres liv, men vi lægger billeder op af den på vores hjemmeside.
 
Vi er helt bevidste om, at hvalpekøbere har et stort ønske om at se “deres” hvalp mest muligt.
Vi ser gerne, at I kommer så meget som muligt og helst en gang om ugen.

 
Kennel Prima-sennen's | Greve Strandvej 123 | 2670 Greve | Tlf.: +45 20 93 39 19